Sådan sparer din virksomhed penge på benzin - Kort fortalt
De fem vigtigste tiltag er:
1. Motiver og hjælp dine medarbejdere til at køre brændstoføkonomisk
2. Sørg for at dine biler aldrig kører længere end højst nødvendigt
3. Sæt alarmer for brændstoftung kørsel og privat brug
4. Undgå trafikpropper og andre forhindringer
5. Få aktuelle data om brændstofforbrug
For at spare penge på benzin er et GPS-baseret flådestyringssystem en god investering for de fleste virksomheder. Du kan sikre, at dine biler kører mindst muligt, vælger de korteste ruter, undgår trafikpropper og udelukkende kører i forbindelse med arbejde.
Oplever din virksomhed stigende udgifter til brændstof?
Med den nuværende prisudvikling bruger mange virksomheder flere penge på at holde deres biler kørende. Og for de virksomheder, der har en større flåde, kan det være en betydelig ekstra udgift.
Heldigvis kan I nemt og hurtigt indføre en række tiltag, som nedbringer virksomhedens samlede brændstofforbrug. Det ville naturligvis hjælpe at udskifte hele flåden med mere brændstofeffektive modeller eller skifte til el, men i denne artikel skal vi se nærmere på det, I kan gøre nu og her, der ikke kræver en massiv udskiftning af biler eller omlægning af jeres flåde.
De tiltag, du bliver præsenteret for her på siden, kan sættes i gang på få dage og koster ikke en formue. Men de hjælper din virksomhed til at køre mindre og mere effektivt og dermed bruge færre penge på brændstof.
Indhold - Sådan sparer din virksomhed penge på brændstof
- Motiver og hjælp dine medarbejdere til at køre brændstoføkonomisk
- Sørg for at dine biler aldrig kører længere end højst nødvendigt
- Sæt alarmer for brændstoftung kørsel
- Undgå trafikpropper og andre forsinkelser på farten
- Få aktuelle data om brændstofforbrug
1. Motiver og hjælp dine medarbejdere til at køre brændstoføkonomisk
Ifølge de fleste eksperter kan du spare 15-25 pct. af dit brændstofforbrug ved at køre energieffektivt.
Når du skal hjælpe og motivere dine medarbejdere til at køre energieffektivitet, drejer det sig om at gøre “projektet” så nemt og overskueligt som muligt. Det handler om at få nogle gode kørevaner banket ind i organisationen.
Derfor anbefaler vi, at du koncentrerer jeres indsats omkring fem tommelfingerregler for, hvordan din virksomhed skal køre bil:
- Tjek dæktryk: Ved at køre med det rigtige dæktryk kan I spare 3-4 pct. af jeres brændstofforbrug. I manualen til en bil kan I aflæse et anbefalet højt dæktryk, og det er det, I skal køre med.
- Se frem: Noget af det, der sluger mest benzin, er hurtige opbremsninger og accelerationer. Derfor er det en god ide at være forudseende og læse trafikken, så du kan nå at sætte farten ned i god tid inden fodgængerfelter, lyskryds, rundkørsler m.m. Jo mere glidende, man kan køre, desto bedre.
- Vælg det rigtige gear: Ved at køre i et forkert gear risikerer du at bruge op til 20 pct. mere brændstof end nødvendigt. Tommelfingerreglen er, at en dieselbil skal ligge omkring 1.200 - 1.500 omdrejninger, når den er oppe i fart. Benzinbiler skal ligge omkring 1.500 - 2.000 omdrejninger.
- Kør en smule langsommere: Eksperter vurderer, at det koster omkring 20 pct. ekstra i brændstofpenge at køre 130 km/t sammenlignet med 110 kilometer km/t. Hvis dine medarbejdere kører meget motorvejskørsel, kan det virkelig gøre en forskel at skære en smule på topfarten.
- Fokus på vægten: Hvis maskiner og værktøj skal bruges til at løse en opgave, er der ikke så meget at rafle om: det skal med. Men ifølge FDM kan du spare 3-4 pct. brændstof ved at reducere bilens samlede vægt med 100 kilo. Det kan med andre ord være en god ide at få ryddet op i bilerne og opfordre medarbejderne til, at de pakker bilerne specifikt til dagens opgaver. Ingen grund at slæbe rundt på unødvendige kilo.
Det kan virke som småting, men hvis I følger ovenstående principper, har din virksomhed gode muligheder for at spare op til en fjerdedel af jeres udgifter til brændstof.
2. Sørg for at dine biler aldrig kører længere end højst nødvendigt
GPS-baseret flådestyring er et af de mest effektive redskaber til at køre så lidt som muligt som virksomhed.
Uden at løse færre opgaver eller levere dårligere service til dine kunder.
Hvad er GPS-baseret flådestyring?
Med professionel flådestyringssoftware kan du ved hjælp af et overskueligt livekort få det komplette overblik over dine bilers aktuelle placering, interessepunkter (eksempelvis leverandører, byggemarkeder, værksted etc.) og byggepladser eller kunders adresser.
Med Keatechs livekort kan din virksomhed altid:
- Finde nærmeste ledige medarbejder, når en akut opgave opstår
- Medarbejdere kan hente materialer hos den nærmeste leverandør
- Give en medarbejder de opgaver der er tættest på hans bopæl
- Finde den trailer der er tættest på en medarbejder
- Se hvor en maskine befinder sig lige nu, så medarbejdere slipper for at køre rundt til forskellige byggepladsen
Ved at bruge livekortet kan I nøjes med at køre så få kilometer som muligt. Imens I løser alle de opgaver, I skal.
Det er i øvrigt ikke meget benzin, du skal spare, for at tjene investeringen i GPS-flådestyring hjem igen. Med Keatechs flådestyringsysstem kan du for 650 kr./måneden styre en flåde på otte biler.
Prisen er inklusiv hardware (GPS-enheder til bilerne), software (flådestyringsprogram og app med livekort til computer og smartphone), service, support, opsætning m.m.
3. Sæt alarmer for brændstoftung kørsel og privat brug af firmabiler
En af de andre muligheder, virksomhedens økonomi kan få glæde af med GPS-baseret flådestyring, er alarm-funktionen.
Du kan eksempelvis få dit GPS-flådestyringssystem til at sende en besked til din mobiltelefon, hvis nogen af dine biler kører med højere hastighed end 110 km/t. På den måde kan du følge med i, hvordan det går med at overholde de principper for brændstoføkonomisk kørsel, som I har aftalt.
Du kan også sætte alarmer op, så du modtager en besked, hvis virksomhedens biler kører udenfor arbejdstid, i weekenderne eller i geografiske områder, som ikke har nogen relation til arbejde (læs mere om geofencing).
Det er selvfølgelig en vigtig ledelsesopgave, at alarmsystemerne lander på en god måde i forholdet mellem virksomhed og medarbejdere. Nogle medarbejdere vil måske føle sig overvåget, og derfor anbefaler vi altid, at du som leder taler åbent og ærligt omkring, hvad flådestyring bruges til. Det gælder også, når emnet er brændstofforbrug.
Læs mere om reglerne for GPS-tracking i firmabiler.
4. Undgå trafikpropper og andre forsinkelser på farten
Køer, trafikpropper, vejarbejde og lignende er ikke til at spøge med.
Forsinkelser på de danske veje koster i dag samfundet 20 mia. kr. årligt, viser en beregning fra Dansk Industri.
Ved at bruge GPS-flådestyring som Keatechs livekort får du aktuelle opdateringer om situationen på de danske veje inklusiv trafikpropper, vejarbejde og andre forsinkelser, der kan tvinge virksomhedens biler ud på længere omveje eller i benzinslugende tomgang.
Ved hjælp af livekortet kan du altid sørge for, at dine biler kører de korteste og mest effektive ruter, som bruger mindst benzin.
5. Få aktuelle data om brændstofforbrug
De GPS-enheder, du kan montere på dine biler, registrerer en helt masse værdifulde data. Eksempelvis om køretøjets placering og motorens tilstand, men I kan også registrere mere detaljerede informationer om kørselsadfærd, hastighed, brændstofforbrug og meget mere.
De data, som GPS-enheden registrerer, bliver automatisk overført til livekortet.
På den måde får du en masser af data serveret, som gør det nemt at følge med i det aktuelle brændstofforbrug, og giver mulighed for at skrue på forbruget.
Vil du prøve, hvordan Keatech kan nedbringe dit brændstofforbrug? Prøv Keatech gratis i 30 dage