En GPS i firmabilen kan gøre store forskelle, når I effektiviserer virksomhedens drift. Men hvordan sikrer din virksomhed, at I gør brug af GPS i firmabilerne lovligt? Få svaret her.
Ved at benytte GPS-trackere i firmabilerne har virksomheder fået et kraftfuldt værktøj at øge effektiviteten med. GPS i firmabilerne er nemlig et fremragende redskab til at sikre, at I løser flest mulige opgaver med jeres køretøjer, maskiner og trailere.
Men før en virksomhed kan installere GPS-sporing i firmabilerne, er det vigtigt at få styr på det lovgivningsmæssige. For hvad er reglerne om GPS i firmabiler?
I denne artikel gennemgår alt det juridiske, en virksomhed skal leve op til for lovligt at gøre brug af GPS i firmabilerne.
GPS i firmabilen
Når man udelukkende ser på mulighederne for at optimere virksomhedens drift, giver det indiskutabelt rigtigt god mening at bruge GPS-overvågning i sin flådestyring.
Ved hjælp af GPS-trackere i firmabilerne kan I eksempelvis se bilernes her-og-nu-placering, planlægge ruter og justere dem efter bilernes faktiske placering og trafikkens udvikling. Virksomheder får samtidig overblik og indsigt i detaljerede oplysninger om bilernes kørselsmønstre og omkostninger.
Samlet set kan man potentielt servicere flere kunder på kortere tid, udnytte ressourcerne bedre og altså øge effektiviteten.
På trods af de mange tillokkende grunde til at indsamle oplysninger via gps-sporing, er det ikke nødvendigvis alle, som tager imod teknologien med åbne arme. Hvert fald ikke i første omgang.
Eksempelvis kan medarbejderne have nogle forbehold over for GPS i firmabiler, maskiner og trailere. Spørgsmål om formålet med overvågningen og behandlingen af personoplysningerne vil helt naturligt opstå, og det skal der være plads til.
Det kan nemlig virke som overvågning ikke kun af bilerne, men af medarbejderne selv, når GPS-sporing bliver indført. Arbejdsgiver kan fremstå mistænkeliggørende.
Derfor er det vigtigt at kommunikere det saglige formål med de indsamlede oplysninger. Og det er vigtigt, at ledelsen viser, at man har sat sig ind i reglerne for GPS-tracking og reglerne for overvågning.
Det vigtigste i den forbindelse er, at virksomheden ikke må igangsætte indsamling af data fra GPS-tracking uden at have varslet medarbejderne i god tid, normalt mindst seks uger før.
Hvad er reglerne for GPS-sporing i firmabiler?
Som nævnt kan man ikke bare smække en GPS-tracker i firmabilen og dermed overvåge kørslen. Lovlig brug af GPS i firmabil kræver først og fremmest, at virksomheden har et sagligt formål med at installere GPS-tracking i firmabilerne.
Derudover skal de ansvarlige i virksomheden kende detaljerne omkring indsamlingen af oplysninger og behandling af data. Der skal også være åbenhed om, at GPS-sporing finder sted.
Helt konkret har myndighederne udarbejdet et regelsæt for indsamling, håndtering og behandling af data, som gælder i forbindelse med brug af GPS-sporing.
Regelsættet finder du i Databeskyttelsesforordningen og ser således ud:
- Den person, som indsamler data via GPS, skal være bekendt med og overholde de regler, der er for håndtering af oplysninger. Vedkommende skal være i stand til at give information herom i en lettilgængelig form.
- Der må kun indsamles data, hvis der er et klart formål med det.
- Formålet med indsamlingen skal være sagligt begrundet.
- Personoplysningerne må kun behandles i det omfang, det er nødvendigt for opfyldelsen af formålet.
- Det skal sikres, at oplysningerne er korrekte og ajourførte.
- Personoplysninger skal gøres anonyme eller slettes, når de ikke længere er relevante for den dataansvarlige.
- De pågældende oplysninger skal være beskyttet mod ulovlig eller uautoriseret behandling.
- De registrerede personer skal i udgangspunktet gøres opmærksomme på, når oplysninger om dem behandles. De skal vide, hvem den dataansvarlige er, og hvad formålet med behandlingen er. De skal også have at vide, hvem der modtager oplysningerne.
Disse regler sikrer, at de indsamlede data bliver håndteret og behandlet forsvarligt. Samtidig gør reglerne det klart, at data fra eksempelvis en GPS-tracker i en firmabil ikke må bruges, uden at den omfattede medarbejder er informeret om det.
Der ligger desuden et stort ansvar hos virksomheden for at kende reglerne og praksis omkring datahåndtering for både at sørge for, at alt foregår “efter bogen”, men også for at kunne informere medarbejderne ordentligt.
Kort sagt kræver brugen af GPS-sporing fuld åbenhed omkring, hvad der bliver indsamlet, hvem der behandler data og med hvilket formål.
Du kan se Keatechs udvalg af GPS trackere her.
Fordele ved at bruge GPS-tracker i firmabiler
Det er i virkeligheden ikke svært at overholde GPS i firmabil regler, men det er selvfølgelig en opgave, som den enkelte virksomhed skal tage ekstremt alvorligt.
Der er nemlig virkelig store fordele ved at bruge GPS-trackere i jeres firmabiler, og derfor er det vigtigt at gøre ordentligt og lovligt:
- Overblik: GPS-flådestyring optimerer jeres forretning ved at give realtidsovervågning af køretøjer, trailere og maskiner
- Køretid:Med GPS-sporing kan I se hele flådens placering og rutehistorik, så I kan optimere ruteplanlægning og reducere køretid
- Automatisk kørebog: Med GPS-baseret flådestyring får alle biler en elektronisk kørebog, der automatisk bliver udfyldt med de vigtigste informationer for jeres forretning
- Brændstofforbrug: GPS-tacking begrænser jeres brændstofforbrug ved at identificere ineffektive kørselsmønstre og forbedre chaufførens kørselsadfærd
- Kundetilfredshed: : Med GPS-sporing kan I forbedre kundeservice ved at give nøjagtige ankomsttider og realtidsovervågning af leverancer
- Sikkerhed: GPS-tracking kan også hjælpe med at forbedre sikkerheden ved at give advarsler om hastighedskrænkelser og mulige farer på ruten
Se mere om fordelene ved GPS-flådestyring