Keatech er ikke det første GPS-flådestyringssystem, som R2 Farver har prøvet.
I begyndelsen af 2022 havde det Viborg-baserede malerfirma og farvehandler m.m. faktisk en helt anden leverandør af flådestyring end Keatech.
»Når du skulle søge i livekortet for eksempel. Du kunne ikke søge på navne. Når du ville finde en medarbejder eller en bil, skulle du bruge et bestemt navnenummer eller nummerpladen. Det lyder måske som en lille ting, men det er sådan noget, der gør et system besværligt, når du bruger det hele tiden« siger Ditte Lund Kristensen, som er formand og koordinator hos R2 Farver.
Hun tilføjer:
»Eller når GPS-enhederne skulle monteres i bilerne. Der var 20 ledninger eller deromkring, som skulle kobles til batteriet. Med Keatech er der to. Det siger egentlig alt: Keatech er bare et brugervenligt system. Nemt at bruge. Jeg synes faktisk, det er helt vildt, hvor nemt det er.«
Problemfri integration med Ordrestyring
Det brugervenlige og enkle har været en rød tråd for R2 Farver i deres søgen på det helt rigtige flådestyringssystem.
Da virksomheden første gang stiftede bekendtskab med Keatech, var det netop den fuldstændigt ubesværede integration med sagsstyringssystemet Ordrestyring, som gjorde indtryk.
»Ordrestyring er jo fundamentet for hele vores virksomhed. Det er her, vi registrerer alle vores vigtigste oplysninger og data, så det var fuldstændigt afgørende at finde et flådestyringssystem, der kan spille sammen med Ordrestyring. Og det er bare supernemt med Keatech. Vi kan åbne Keatech direkte i Ordrestyring, og alle de data, der bliver opsamlet i Keatech, ryger direkte over i Ordrestyring. Det kunne ikke være nemmere,« siger Ditte Lund Kristensen.
Hun er også meget begejstret for Keatech-appen, som gør det nemt for virksomhedens administrative medarbejdere at tage flådestyringssystemet med på farten.
»Det er jo vildt smart, at hvis jeg står ude i marken og skal se, om der er en maler eller chauffør i nærheden til en opgave, så har jeg livekort lige ved hånden,« forklarer Ditte Lund Kristensen.
Dokumentation overfor kunder
Også i forhold til systemets funktioner har R2 Farver fundet ind i et naturligt samspil med Keatech.
»Jeg vil sige, at sammenlignet med andre leverandører af flådestyring, som vi har prøvet, er Keatech det system med den mest passende pakke. Keatech kan ikke FOR meget, hvilket gør det nemt at arbejde med. Og de funktioner, systemet har, fungerer til gengæld upåklageligt og pålideligt,« siger Ditte Lund Kristensen.
Takket være GPS-enhederne har R2 Farver eksempelvis fuldstændigt styr på, hvor deres biler er, og hvor længe bilerne har været parkeret på bestemte lokationer. Informationer, der kan bruges til at holde styr på, om bilerne bruges til det, de skal, men også som dokumentation overfor eksempelvis kunder eller SKAT.
»Vi havde faktisk lige en kunde, som ikke helt kunne forstå prisen på en opgave. Så er det jo meget rart at kunne henvise til de her tal fra GPS’erne, som viser præcist, hvor længe vi har været på kundens adresse,« siger Ditte Lund Kristensen.
Også på den måde har Keatech gjort dagligdagen nemmere for det midtjyske malerfirma.