Fra 1. januar 2023 skal flere virksomheder i bygge- og transportbranchen dokumentere klimaaftrykket fra deres biler.
For at gøre det nemt at opfylde kravene, lancerer Keatech en helt ny funktion: CO2-rapporter.
Med den nye funktion bliver det super enkelt at få udregnet CO2-udledningen fra dine biler. Det eneste, du skal gøre, er at indtaste bilernes registreringsnumre i Keatech. Efterfølgende henter systemet alle de relevante informationer fra Motorregisteret og laver udregningerne for dig.
"Vores CO2-rapporter giver dig helt præcise rapporter for dine bilers CO2-aftryk. Du kan vælge at få udregnet rapporter for bestemte opgaver eller kørsel i bestemte perioder. Du kan vælge at få rapporter for enkelte biler eller hele din flåde. Det er fuldstændigt op til dig. På den måde kan din virksomhed nemt og bekvemt levere de rapporter, I skal bruge for at indgå i et byggeprojekt," siger Martin O. Mikaelsen, direktør for Keatech.
CO2-rapporter på jeres maskiner
De nye klimakrav er en del af Bygningsreglementet for 2023.
Frem mod 2030 skal større og større dele af byggeriet dokumentere sit klimaaftryk. Allerede fra 2025 skal selve byggeprocessen også dokumenteres. Det gælder eksempelvis de maskiner, der bruges på byggepladsen.
Derfor kan du også få CO2-rapporter på dine maskiner med Keatechs nye funktion.
“Producenterne ved som regel, hvad maskinernes klimaaftryk er. De tal sættes ind i Keatech og på den måde kan vi lave CO2-rapporter på maskinerne. Ligesom vi kan med bilerne,” siger Martin O. Mikaelsen.
Keatech følger udviklingen
Dokumentation af klimaaftryk kommer generelt til at fylde meget i byggebranchen og transportbranchen. I de kommende år og så langt øjet rækker.
For Keatech er det vigtigt at følge udviklingen og levere de funktioner, som hjælper virksomheder med at løfte dokumenationsbyrden.
“På sigt kommer de fleste virksomheder i bygge og transportbranchen til at skulle dokumentere deres klimaaftryk. For Keatech er det helt sikkert en af vores vigtigste opgaver at være på forkant med udviklingen og levere de funktioner, der skal til at for at løfte dokumentationsopgaven,” siger Martin O. Mikaelsen.
Den nye funktion “CO2-rapporter” bliver lanceret i begyndelsen af 2023.