»Vi har jo eksterne vognmænd, vi samarbejder med, nogle længere tid end andre, så det er vigtigt, at det er nemt både at montere og afmontere GPS’en, og det er det med Keatech.«
Sådan siger Lars Sølvkjær fra den danskejede vognmandsvirksomhed, C.M. Transport, som har mere end 100 år på bagen.
Med 55 fastansatte chauffører og samarbejder med omkring 30 eksterne vognmænd, hvis færden skal koordineres fra hovedkontorerne i Nørresundby og Løsning, har C.M. Transport brug for et effektivt og pålideligt flådestyringssystem.
Derfor faldt valget på Keatech.
Er der nogen hjemme?
C.M. Transport havde faktisk en anden leverandør af GPS-baseret flådestyring, da man valgte at skifte til Keatech.
Det var en af de store spillere på markedet. Som i princippet tilbød mange af de funktioner, virksomheden har brug for. Men gradvist rykkede leverandøren sig længere væk fra udgangspunktet.
»Jeg tror, man kan sige, at de voksede sig for store til os. De blev ved med at sætte prisen op, og så kunne vi vælge at blive eller lade være. Der var ikke noget at diskutere. Servicen blev dårlig, og vi kunne aldrig få fat på dem. Det fungerede bare ikke,« siger Lars Sølvkjær.
Keatech har været en noget anden oplevelse. Systemet kan, hvad det skal. Livekortet er effektivt og nemt at bruge. GPS-enhederne er enkle at montere, faktisk kan chaufførerne selv gøre det og tage dem ud igen. Digitale turrapporter genereres automatisk, så snart skal chaufførerne ikke længere skal bruge tid på at udfylde dem manuelt. På den måde har C.M. Transport altid overblik over chaufførernes køretid. Informationerne kan også bruges til dokumentation og fakturering.
»55 chauffører, der bruger 30 minutter dagligt på at udfylde turrapporter. Det bliver jo til meget tid i længden. Det er en kæmpe gevinst, at Keatech-systemet gør det for os,« siger Lars Sølvkjær.
God pris og lydhør service
Keatech er samtidig væsentligt billigere end C.M. Transports tidligere flådestyringssystem.
Og så er Keatech til at få fat på.
»Det er jo ikke sådan, at vi har brug for at ringe til Keatech hver dag, men når vi har, kommer vi direkte igennem. Der er ikke nogen problemer. Faktisk har vi spurgt dem, om de havde mulighed for at tilføje en funktion til systemet, som vi godt kunne tænke os, og sådan noget er de helt med på. Det er meget anderledes, end den kontakt vi havde til vores tidligere leverandør,« siger Lars Sølvkær fra C.M. Transport.